Kunstværket fanger en fredfyldt scene, hvor krigens grænser er opløst i solens og månens fredfyldte glød. Kompositionen er elegant enkel, med en monumental klippeformation, der dominerer højre side; den er gengivet med dristige penselstrøg, der skaber en følelse af vægt og soliditet. Et ensomt træ klamrer sig til klippen, dets grene strækker sig ud som i stille kontemplation.

I den nederste del ligger et lille hus tæt på vandkanten og udstråler en følelse af varme og ro. To figurer, muligvis en far og en søn, står på en klippe og ser på horisonten, hvor solen, en ildrød kugle, synker ned under de fjerne bjerge. Vandet reflekterer sollyset i en lodret kaskade af glimtende linjer, der skaber en visuel sti, der tiltrækker beskuerens blik. En båd hviler nær bredden og antyder et stille, hverdagsagtigt liv. Den kalligrafiske inskription i det øverste venstre hjørne tilføjer et lag af dybde og antyder kunstnerens tanker og værkets filosofiske undertoner.