Maleriet skildrer en dunkel og følelsesmæssigt intens scene af korsfæstelsen. Den centrale figur er Kristus, hvis muskuløse krop er dramatisk oplyst mod en mørk og truende himmel, hvilket formidler lidelsens og offerets vægt. Den dramatiske brug af chiaroscuro fremhæver hans sår og spændingen i hans udstrakte lemmer på det trækors, mens et blodigt klæde beskedent dækker hans underkrop. Omkring ham interagerer skyggefulde figurer — en peger opad, andre delvist skjult i skyggerne — hvilket forstærker den ladede atmosfære i scenen. Til højre bærer en rytter levende faner, hvis klare farver giver en skarp kontrast til de dæmpede jordfarver og dybe skygger, der dominerer kompositionen.

Delacroix’ penselstrøg er dynamiske men kontrollerede, og blander en palet af mørkebrune, grå og hudfarver med pludselige indslag af lysere farver, hvilket øger patos og visuel dramatik. Kompositionen leder blikket opad og fremhæver korsets vertikalitet og Kristi hævede form, mens den skrå placering af tilskuerne skaber en følelse af bevægelse og menneskelig reaktion på den guddommelige tragedie. Maleriet inviterer til dyb meditation over lidelse, offer og forløsning inden for den kristne tradition og viser kunstnerens mestring af lys og skygge i romantikken.