Kunstværket eksploderer med overdådigheden af pæoner; deres lagdelte kronblade, gengivet i cremede hvid, rødmende lyserød og dyb bourgogne, vibrerer praktisk talt af liv. Kunstneren har mesterligt fanget den flygtige skønhed i disse blomster, hvor hver blomst ser ud til at være fanget midt i udfoldelsen, og svømmer over af en fylde, der føles både levende og flygtig. Glimt af gul og strejf af andre blomster kigger frem fra dybet og skaber en følelse af overflod og rigdom, som om blomsterne væltede ud fra en usynlig kilde.

Kunstnerens teknik bruger et løst, næsten impressionistisk penselstrøg; synlige, teksturerede strøg danser hen over lærredet, der antyder frem for at definere. Kompositionen undgår at føles rodet, selvom den er tæt; den mørke, dæmpede baggrund giver en dramatisk modvægt til de livlige blomster og skaber en aura af mystik og intimitet. Dette værk, fuld af en følelse af romantisk tiltrækning, fanger øjet og bevæger sjælen med sin skildring af naturens forbigående nåde.