I dette livlige landskab fanger kunstneren et øjeblikk af harmoni og ro fyldt med liv. Betrageren mødes af en baldakin af frodige grønne blade, som danser over lærredet, mens antydninger af dyb blå himmel viser sig mellem bladene. Det føles som en varm sommerdag, luften fyldt med essensen af naturen. De kraftige penselstræk skaber en rytmisk bevægelse, fra de bløde stræk, der danner bladene, til de dristige pletter, der definerer et charmerende hus gemt mellem træerne.

Huset fremtræder blidt ud af virvaret af grønt, malet i kølige blå nuancer og understreget med varme terracotta-toner, der reflekterer sollyset og skaber en vidunderlig kontrast. Dette stykke emmer af en følelse af ro og nostalgi, der vækker minder om rolige haver og pastorale tilflugtssteder. Hver farve ser ud til at synge i kor, som om scenen var levende, og inviterer betragteren til at forblive i naturens favn. Cuno Amiets arbejde her går udover blot repræsentation, og trækker os ind i en livlig drøm fyldt med varme og intimitet.