I den fortryllende omfavnelse af dette kunstværk fremtræder to eteriske figurer med elegance, deres flydende klæder svajer i takt med rytmen af en brise, som næsten kan føles. De er afbildet i en verden, hvor realitet møder det fantastiske, omgivet af et kaskade af glade cheruber, hver af dem et billede på uskyld og livsglæde. Vandfaldet bag dem strømmer ikke kun vand, men også hvisker af kærlighed og længsel, idet det gengiver de følelser, der udspiller sig i dette skæve paradis. Samspillet mellem lys og skygger skaber en udsøgt dybde, hvor de bløde kurver af figurerne står smukt i kontrast til den klippeagtige baggrund, yderligere fremhævet af den frodige vegetation ovenfor.

Fragonards teknik i brugen af chiaroscuro giver en følelse af drama, der er uimodståelig; hver cherub ligner en flygtig tanke, der er tabt i det glade kaos af deres leg. Den blended palet, domineret af bløde grå og hvide nuancer, fungerer næsten som en æterisk tåge, der omslutter figurerne—indbydende os til at miste os selv i den drømmende essens af kærlighed. Følelsen er ikke blot fanget; den pulserer gennem scenen og får beskueren til at føle sig som om de forstyrrer et helligt øjeblik, et flygtigt glimt af en kærlighed, der transcenderer det dagligdags og tørner ind i det guddommelige. Dette værk vækker uden tvivl beundring, ikke blot for dets æstetiske kvaliteter, men også for dybden af følelser og forbindelser det vækker, et tidløst bevis på skønheden i kærlighed og harmoni med naturen.