Maleri fanger en rolig landskabsscene, hvor to okser tålmodigt står på en jordvej, deres hvide pels plettet af skygger, der antyder det bløde lys ved daggry eller skumring. Til højre ses en stor trævogn lastet med nyhøstet hø, som omhyggeligt passes af to arbejdere, hvis figurer smelter sammen med landskabets naturlige toner. Kompositionen balancerer oksenes og vognens soliditet med den åbne og vidstrakte himmel, der roligt breder sig ud over horisonten i bløde blå og dæmpede grå nuancer. Penselstrøgene er løse, men bevidste, med fine detaljer, der fremkalder teksturerne i dyrenes pels og det grove træ på vognen, alt udført i en jordfarvet palette af grønne, brune og subtile okkertoner.

Værket indkapsler et fredeligt øjeblik i landsbylivet, der vækker værdighed og den rolige rytme i landbrugsarbejdet. Den dæmpede farvepalette og det bløde lys skaber en fredelig atmosfære, der inviterer beskueren til at forestille sig naturens blide lyde – rislen af høet, oksenes lave åndedræt og de fjerne råb fra landskabet. Malet i 1862 afspejler værket en tid, hvor kunstnere begyndte at rette blikket mod dagligdags landskabsscener og fanger autenticiteten og enkeltheden i livet uden for bycentre. Kunstnerens teknik, der kombinerer impressionistiske penselstrøg med naturalistiske detaljer, tilføjer en følelsesmæssig resonans, der gør det muligt for beskueren at føle både vognens vægt og det omkringliggende landskabs vidde.