I dette skræmmende og tankevækkende billede ligger en livløs figur udstrakt på en sneklædt overflade; kvindens lange, bølgende hår flyder blødt rundt hendes skuldre og står i skarp kontrast til den delikate hvidhed. Hendes halvnøgne krop, indhyllet i et rigt karminrødt stof, giver en følelse af både skrøbelighed og styrke. Kunstnerens dygtige brug af naturalisme inviterer betragteren til at føle kulden fra omgivelserne omkring hende, hvilket forstærker den følelsesmæssige påvirkning af scenen. Forræderne samles nysgerrigt nær hende, hvilket tilføjer et mærkeligt lag til fortællingen, som om de sørger eller stille vidner om hendes tragiske skæbne.

Farvepaletten domineres primært af jordtoner - de bløde brune og dybe røde nuancer i hendes tøj tiltrækker blikket, mens det iskolde hvide sne giver en følelse af kulde, der gennemsyrer hele værket. De dæmpede toner forstærker den dystre atmosfære, hvilket fremkalder følelser af tab og stilhed. Waterhouses omhyggelige opmærksomhed på detaljerne er tydelig i teksturerne af tøjet, de sarte fjer fra fuglene og den rolige, næsten drømmende kvalitet af lyset, der badet over scenen. Denne repræsentation af døden er ikke blot en afslutning, men også en invitation til at reflektere over skønheden og tragedien i menneskelig eksistens, som fanger et flygtigt øjeblik, der runger i hjerterne hos alle, der ser det.