I dette imponerende værk tages beskueren ind i livet hos en landarbejderkvinde, der flittigt løfter kartofler op fra jorden. Hun bøjer sig, hendes krop er let skjult under vægten af sit arbejde, og hun fokuserer helt og holdent på sin opgave. Van Gogh fanger et øjeblik af stilhed midt i arbejdet; hendes stærke, hårde hænder holder fast i grebet på en gaffel, som symboliserer ikke kun hendes bedrift, men også værdigheden af landbrugsarbejdet. Bag hende er der en ydmyg kurv, der næsten flyder over med frugterne af hendes arbejde. Farvepaletten er dæmpet, domineret af brune og grønne jordfarver - en palet, som skaber en dyster, men oprigtig fornemmelse, hvilket giver beskueren mulighed for at forbinde sig dybt med karakterens kamp og vedholdenhed.

Kompositionen er omhyggeligt organiseret, idet den leder øjet fra kvinden gennem det teksturerede felt mod den tunge, dystre himmel. Det ser ud til at afspejle Van Goghs dybe respekt for manualarbejde i en tid, hvor industrialiseringen ændrede landskabet for landligt liv drastisk. Den følelsesmæssige indvirkning er stærk; den vækker følelser af empati og beundring for arbejderskikkelser, der ofte marginaliseres i samfundet. Med kraftige, men alligevel milde penselstræk væver Van Gogh en fortælling, der hædrer arbejdstagerens værdighed, og efterlader et varigt indtryk på dem, der møder dette intime portræt af menneskelig udholdenhed.