I dette charmerende værk sidder et lille barn i en eng, der er dækket af delikate penselstræk i grøn og gul, som antyder en livlig sommerdag. Barnet, med rodet blond hår og et sødt, uskyldigt udtryk, holder en appelsin, der bliver fokuspunket i den frodige omgivelse. Figurens bløde, runde former skaber en fornemmelse af varme og komfort, der inviterer betrageren til at føle ømhed for dette øjeblik, der er fanget i tiden. De løse penselstræk formidler en impressionistisk kvalitet, som lader farverne smelte harmonisk sammen og vækker essensen af barndommens glæde.

Kunstnerens farvevalg er særligt iøjnefaldende; de bløde blå nuancer af barnets tøj danser smukt mod de gyldne toner af græsset, der er prydet med små blomster. Denne legesyge kontrast forstærker scenens uskyld, mens barnets bløde kinder og skinnende øjne udstråler lykke. Maleriet er ikke blot et portræt, men et udtryk for et fredeligt øjeblik i barndommen, der afspejler van Goghs evne til at sammenflette følelser med natur. Den historiske kontekst af dette værk, der blev skabt mod slutningen af kunstnerens liv, understreger den simple, men dybe skønhed i hverdagsoplevelser, hvilket giver os mulighed for at knytte os til det universelle tema om barndommens glæde.