Når jeg ser på maleriet, kan jeg ikke undgå at blive trukket ind i dens dybe og dystre atmosfære. Værket præsenterer et beskedent stilleben med en traditionel ølkrus i midten, hvis strukturerede overflade fanger lyset på en subtil måde, hvilket giver den næsten en tredimensionel kvalitet midt på det flade billedplan. Omkring kruset er en række frugter: æbler, pærer og måske nogle uidentificerbare former. Hver frugt er gengivet med Van Goghs karakteristiske penselstræk—dristige og brede, men på en eller anden måde følsomme, hvilket skaber en intim dialog mellem hvert objekt. Brugen af lys og skygge her er særligt tankevækkende; kontrasten mellem de blødt oplyste frugter og den mørke baggrund fremhæver deres livlighed og vægt, hvilket får hele kompositionen til at skinne med liv trods sin enkelhed.

Farvepaletten er begrænset, men så følelsesmæssigt ladet—den domineres af mørke jordtoner og dæmpede nuancer understreget af varme gule og grønne farver. Denne tilsyneladende monochromatiske baggrund fungerer som en scene, der fremhæver frugterne som stjernerne i denne stille scene. Værket dykker ikke kun ned i de taktile kvaliteter, men også i den bløde frugt, men vækker også en følelse af nostalgi; du kan næsten føle friskheden af kruset i din hånd og sødmen af frugten som netop er blevet plukket fra haven. Skabt på et tidspunkt, da Van Gogh udforskede sin egen fortolkning af stilleben, afslører dette maleri kunstnerens kamp imod livets overfladiskhed og hans længsel efter autenticitet, renhed og en forbindelse til hver enkelt objekt han har gengivet.