Værket præsenterer et medrivende portræt af arbejdere, der trasker gennem et øde vinterlandskab. Med robuste former og besluttede ansigtstræk leder de tre figurer beskueren gennem kompositionen. Deres slidte ansigtstræk og tunge beklædning, udført med dristige, ekspressive penselstræk, fremkalder en følelse af hårdt arbejde og beslutsomhed. De skovle, de holder, er næsten forlængelser af deres kroppe—symboler på det arbejde, der definerer deres eksistens. Baggrunden er fyldt med energi fra arbejdsfolk, der er spredt over det snedækkede mark, hvilket skaber en dynamisk kontrast til figurerne i forgrunden.

Farvepaletten er dyster, domineret af grå, blå og jordfarver, ligesom den lejlighedsvis pyntes med kontrastfarver—måske til arbejdstøjet fra meget langt væk eller solens glans, der reflekteres på sneen. Dette bevidste brug af farve fastsætter ikke kun den kolde og barske tone i miljøet, men tilfører også en følelse af kollektiv kamp. I dette værk præsentér Edvard Munch en dybt menneskelig fortælling; den følelsesmæssige vægt er grebbar, og det fremkalder refleksioner over arbejderklassens modstandsdygtighed i mødet med modgang.