Scenen udspiller sig med en stille intimitet; en kvinde, sandsynligvis en tjenestepige, fejer gulvet i et hjemligt interiør. Hendes holdning er fokuseret flid, hendes hoved bøjet, mens hun udfører sin opgave. Kunstneren anvender en særpræget teknik og påfører tilsyneladende malingen i små, distinkte strøg, hvilket giver overfladerne en tekstureret, næsten kornagtig kvalitet; det er som om lyset selv brydes op og genformes på lærredet. Kompositionen trækker øjet hen over rummet, fra kvinden til et bord, der måske er dækket til et måltid, hvor et lille barn sidder, fortabt i sin egen verden.

Farvepaletten er afdæmpet, men rig; bløde blå og grønne toner dominerer, afbrudt af de varme toner i trædøren og stolene. Den overordnede effekt er en blid harmoni, et øjebliksbillede af hverdagen gengivet med dyb følsomhed. Kunstnerens håndtering af lys og skygge tilføjer dybde og dimension, hvilket får scenen til at føles både umiddelbar og tidløs. Man kan næsten høre den bløde susen fra kosten og fornemme øjeblikkets stille tilfredshed.