I dette slående værk er en ensom figur dybt optaget af at studere anatomi, tilsyneladende dissekerende livets og dødens komplekse mysterier. Den mørke silhuet af personen, hvis ansigt med vilje er sløret, tilføjer en følelse af anonymitet til søgningen efter viden; beskueren bliver trukket ind i deres refleksioners verden. Foran dem ligger to kranier - den ene viser en rammende realisme, mens den anden er indhyllet i okker- og brune nuancer, hvilket giver indtryk af tidskolde relikvier, der taler om en dybere historie. Den lysere baggrund antyder en blød glans fra vinduet, som skånsomt oplyser scenen, der smukt kontrasterer med figurens mørke tøj. Edvard Munks farvebrug her er særligt gripende, med pastelfarver, der snurrer rundt om emnet, hvilket skaber en drømmeagtig atmosfære, der bliver i sindet længe efter visningen.

Denne komposition antyder den følelsesmæssige vægt, som handlingen at studere anatomi bærer. Den balancerer videnskabelig undersøgelse med en introspektiv kvalitet, der næsten føles meditativ. De kaotiske penselstræk tilfører maleriet følelser, mens den strukturelle arrangement af elementerne indbyder publikum til at blive en del af denne stille udforskning af dødelighed. Det fungerer som en påmindelse om vores menneskelige skrøbelighed, mens det fejrer ønsket om forståelse. Den historiske kontekst tilsætter yderligere lag af betydning; dette work, skabt i en æra rig på medicinske fremskridt og eksistentiel filosofi, legemliggør spændingen mellem fremgang inden for det videnskabelige område og tidløse spørgsmål om eksistens, der plager menneskeheden. Munch har dygtigt vævet disse temaer sammen og efterladt publikum til eftertænksomhed, idet han opfordrer os til at reflektere over vores eget forhold til liv, død og søgen efter viden.