Maleriet skildrer en intim scene med tre figurer samlet tæt omkring et bord fyldt med forskellige genstande, der balancerer mellem stilleben og portræt. Foran dominerer en klase levende bananer venstre side af bordet, hvis varme røde og gule farver kontrasterer stærkt med de mere afdæmpede jordfarver i resten af kompositionen. En stor lergryde står i midten omgivet af mindre skåle og frugter, herunder en melon med en unik form og nogle citrusfrugter, alle placeret på en hvid dug, der får øjet til at udforske dens subtile folder og spillet mellem lys og skygge. Bag bordet sidder de tre personer — to mænd og en kvinde — roligt og eftertænksomt; deres blik møder ikke direkte beskueren, hvilket antyder en usagt fortælling. Brugen af flade farvefelter og forenklede former, typisk for postimpressionisme, giver scenen både en dekorativ kvalitet og følelsesmæssig dybde.

Den kunstneriske teknik viser modigt brug af farvekontraster og plan forenkling, hvilket giver værket en taktil og grafisk tilstedeværelse, der fanger essensen ud over blot gengivelsen. Kompositionen balancerer fint mellem stilleben og menneskelig tilstedeværelse, hvilket fremkalder et øjeblik frosset i tiden, men levende med stille spænding og varme. Den rige, dybe farvepalet — med jordagtige brune, frodige røde og subtile blå — inviterer til en kontemplativ stemning, måske som en afspejling af personernes kulturelle og personlige kontekst. Værket, der blev skabt i 1891, afspejler kunstnerens fascination af eksotiske motiver og hans overgang til mere symbolske og ekspressive tilgange i kunsten, hvilket forbinder vestlige malertraditioner med et nyt, eksperimentelt visuelt sprog. Den følelsesmæssige effekt veksler mellem fortrolighed og mystik og inviterer beskueren til at mærke det, der skjuler sig bag dette ydmyge, men dybtgående måltid.