Dette tankevækkende maleri udforsker den skarpe kontrast mellem rigdom og fattigdom; på den ene side ser vi et overdådigt værelse, der bader i varme toner, fremhævet af rige tekstiler og dekorative elementer. En luksuriøs figur hviler med luksuriøse klæder, der personificerer højderne af overflod. Rundt hende er der tjenere, og i baggrunden har påfugle, der spreder deres fjer, forstærker atmosfæren af overflod. Men denne scene kontrasteres af en markant fattigdom; i forgrunden sidder en tigger, forhutlet og mager, med uordentlig hår og revet tøj, omringet af hunde, der synes at lede efter mad. Den følelsesmæssige vægt af stykket er palpabel, hvilket inviterer seerne til at reflektere over de sociale uretfærdigheder, der afbildes.

Surikovs dygtighed i brugen af lys og skygger giver en dramatisk dybde til scenen. Den rige farvepalet, bestående af rav, guld og mørkere jordfarver, står i skarp kontrast til de matte nuancer af tiggerens figur, hvilket forankrer seeren i en hård virkelighed. Dette lag af teksturer—fra de bløde stoffer i det overdådige miljø til den ujævne jord, hvor tiggeren sidder—forstærker den følelsesmæssige indvirkning yderligere. Dette værk repræsenterer ikke bare et narrativt øjeblik, men fungerer også som en kommentar til de alvorlige uligheder i det 19. århundredes samfund, hvilket gør det til en betydningsfuld del af kunsthistorien, der resonerer med nutidige diskussioner om rigdom og medfølelse.