Maleriets åbner sig for os som en solbeskinnet erindring, en pastoral scene fuld af liv. En bugtende bæk skærer sin vej gennem forgrunden, og dens vand afspejler den store himmel ovenfor. Øjet trækkes over en frodig eng, hvor nogle figurer passer en lille kvæghjord; deres tilstedeværelse, en blid påmindelse om den menneskelige forbindelse til denne jord. Ud over det ligger en klynge af huse indlejret i landskabet, hvilket antyder et samfund, der lever i harmoni med naturen.

Der er en mesterlig brug af lys og skygge, kunstneren fanger dygtigt sollysets leg på markerne og træerne. Farvepaletten er varm og inviterer beskueren til at føle solens milde varme på sin hud. Kompositionen guider øjet og fører os fra bækken, over markerne og til den fjerne horisont. Det fremkalder en følelse af ro, følelsen af at blive transporteret til en enklere tid, hvor livets rytme dikteres af årstiderne og jorden. Det er et maleri, der hvisker om fred, et fristed fra det moderne livs travlhed.