Portrættet fanger straks beskuerens opmærksomhed; motivet, en ældre mand, sidder og ser direkte på os med en intensitet, der er både spørgende og en smule melankolsk. Lyset, mesterligt gengivet, der synes at udgå fra en usynlig kilde, belyser dramatisk hans ansigt og fremhæver de linjer, der er ætset af tid og erfaring. Han er iført en lys, næsten selvlysende frakke, hvis stof er gengivet med en sådan dygtighed, at man næsten kan føle teksturen. En pensel hviler forsigtigt i hans hånd, en klar indikation af hans profession - uden tvivl en maler. Kompositionen er enkel, men effektiv, figuren er centreret mod en dæmpet, jordfarvet baggrund, der fokuserer al opmærksomhed på modellens udtryk og det subtile spil af lys og skygge. Det er et portræt, der siger meget om mandens karakter, hans plads i samfundet og måske endda hans indre verden.