Dette fængslende selvportræt udstråler den levende energi, der definerer kunstnerens værk. Hovedpersonen ser direkte på beskueren, hendes udtryk er en blanding af selvtillid og sårbarhed, en skarp kontrast til blomsterne omkring hende. Kunstneren indrammer sig selv i en udarbejdet komposition, en symfoni af mættede nuancer, hvor en dyb blå baggrund fremhæver hendes hudtone. Kunstneren har pyntet sig med en krone af gule blomster, og hendes flettede hår, et signaturtræk, er omhyggeligt detaljeret. Inkluderingen af ​​levende papegøjer og de rige blomstermotiver tilføjer lag af symbolik, der afspejler kunstnerens omfavnelse af hendes arv og det komplekse samspil mellem liv og død. Det føles som en invitation til hendes verden.