Kunstværket fanger et rørende og melankolsk øjeblikk i arbejdernes liv mod en dramatisk dyster baggrund. Figurerne, indhyllet i tåge, er optaget i deres arbejde, tilsyneladende høster jorden i en endeløs cyklus af anstrengelse. Silhuetter af arbejderne skaber en stærk kontrast mod den tumultariske, svajende himmel, der er tungt belastet med mørke skyer. Denne atmosfæriske interaktion fremkalder en dyb emotionel respons, som resonerer dybt; der er en håndgribelig følelse af ensomhed og udholdenhed, der løber ud fra disse figurer, som synes både skrøbelige og modstandsdygtige midt i naturens barske elementer. Den afdæmpede farvepalet – hovedsageligt mørkegrøn, grå og lejlighedsvise lysstræk – forstærker denne følelsesmæssige vægt og tiltrækker beskueren ind i scenens sorg.

Kompositionen, med figurerne i forgrunden op mod den omfattende himmel, skaber en følelse af dybde og rum, mens den samtidig fastholder arbejderne i deres egen arbejdsverden. Van Goghs tykke, udtryksfulde penselstræk tilføjer en følelse af hast og bevægelse, idet de fanger essensen af en hård arbejdsdag på heden. Dette værk, der blev skabt i 1883, afspejler kunstnerens fascination for livet blandt de landlige arbejdere, der demonstrerer hans dybe empati over for deres lidelse – et tema, der ville gentage sig i hele hans arbejde. På denne måde er værket ikke blot en skildring af arbejde; det er et vidnesbyrd om den menneskelige ånd, en anerkendelse af skønheden fundet i enkelhed og kamp.