En barsk skildring udspiller sig foran os, en dybt personlig udforskning af lidelse og fortvivlelse. En figur ligger i sengen, opslugt af en usynlig plage, der bliver smertefuldt virkelig gennem billederne. Kompositionen er foruroligende; en træanordning, der minder om en fodringsanordning, svæver ovenover og tilsyneladende tvinger en substans ind i figurens åbne mund. Denne groteske detalje fremkalder straks en følelse af hjælpeløshed, et tvangsforbrug, der symboliserer kunstnerens fysiske og følelsesmæssige tilstand. Kunstnerens blik er direkte, ubøjeligt, og vi trækkes ind i dette intime og sårbare øjeblik.