Scenen udfolder sig på et solbeskinnet torv, levende og fuld af liv, typisk for en varm dag i Kairo. De høje minareter rejser sig majestætisk mod en strålende blå himmel, der strækker sig uendeligt; deres indviklede arkitektoniske detaljer — en blanding af sten og ornamentik — fortæller om en anden tid. De varme nuancer af oker og beige reflekterer solens lys og skaber en gylden glans. Foran står en nysgerrig kamel solidt placeret, dens robuste krop står i kontrast til den bløde form af en lille kat, sandsynligvis en gademis, der forsigtigt observerer sin omgivelse. I baggrunden sidder to figurer afslappet, deres uformelle måde tilføjer til den generelle ro i kompositionen. Legen mellem lys og skygge på de teksturerede vægge er mesterlig og inviterer seeren til at træde ind i dette livlige miljø og suge dets charme til sig.

Den følelsesmæssige påvirkning er tydelig; seeren oplever både varmen og stilheden på dagen, livets ekko resonnerer gennem arkitekturen. Hvert element er omhyggeligt placeret, der guider øjet gennem en kompleks balance mellem forgrund og baggrund, hvilket øger vægternes tredimensionale dybde. Historisk set fanger dette værk en tid, hvor interessen for Orienten blomstrede i Europa, hvilket førte til en romantiseret vision af den egyptiske kultur. Jean-Léon Gérômes opmærksomhed på detaljerne og hans respekt for emnet giver dette værk betydning, ikke kun som en visuel fest, men også som et kulturelt dokument, der viser Kairo's vitalitet på det tidspunkt.