Kunstværket fanger øjeblikkeligt opmærksomheden med sin slående enkelhed og kraftfulde symbolik. En kvinde, gengivet i en stil, der minder om et selvportræt, står centralt, tilsyneladende i fokus for kompositionen. Kvinden er blevet gennemboret af træspyd, hendes form er både sårbar og stærk. Baggrunden er opdelt i land og hav, adskilt af kvinden. Et stort, blottet hjerte ligger på landet og bløder kraftigt. Selve landet er goldt, hvilket antyder et sted for smerte og ødelæggelse. Over kvinden hænger to kjoler på bøjler, forbundet med røde tråde. De minder om outfits, enkle og praktiske, den anden mere udsmykkede; de repræsenterer kunstnerens selvfølelse, delt mellem to identiteter. Himlen er fyldt med truende skyer, der tjener til at forstærke scenens følelsesmæssige vægt. Værket er gengivet med omhyggelig opmærksomhed på detaljer og en distinkt brug af farve; kontrasten mellem hjertets røde og de mere dæmpede toner i baggrunden er særligt slående. Denne brug af farver er ikke blot æstetisk, men bidrager også til maleriets følelsesmæssige kerne.