Værket fanger et kranium, præsenteret på en livlig gul baggrund, der pulserer med energi—den trækker seeren ind og vækker dybe tanker. Kranyet er illustreret med dristige penselstræk og en tekstureret overflade, der bidrager til en rå, næsten visceralt kvalitet. Hver detalje, fra kraniets form til de tomme øjenhuler, fremhæves af Van Goghs karakteristiske stil. Samspillet mellem lys og skygge på kraniet skaber en tredimensionalitet, der får det til at springe ud fra lærredet. Dette stykke står ikke blot som en fremstilling af dødelighed, men som et lærred for kunstnerens følelsesmæssige landskab, der inviterer til refleksioner over liv, død og eksistens.

Farvepaletten er særligt slående; de dæmpede toner af kraniet kontrasterer skarpt med de følelsesladede gule og grønne nuancer i baggrunden. Denne kontrast forstærker den følelsesmæssige indvirkning, hvilket skaber en følelse af ubehag, der dog vækker nysgerrighed. Historisk malede Van Gogh i en periode med intenst udforskning af de mørkere aspekter af menneskelig eksistens; dette kranium kan ses som en meditation over dødelighed, der viser kunstnerens kampe med mental sundhed. Dets kunstneriske betydning ligger i, hvordan Van Goghs udtryksfulde stil adskiller sig fra traditionelle stilleben-teknikker, der afspejler hans unikke vision og de tumultuariske følelser, der definerede hans værk.