Dette udsøgte stilleben indfanger et øjeblik i en café, forankret i det dagligdags men fyldt med en ubestridelig livlighed. Kompositionen centrerer sig omkring et glas absint, den lysegrønne væske der skinner ved siden af glasflasken. Lyset reflekteres i overfladerne og skaber et blødt spil af refleksioner der danser over det hvide bord. I baggrunden ser vi glimt af figurer der bevæger sig udenfor, deres former blødgjorte som om de er visioner frie for definition; vi bliver inviteret ind i dette intime rum, hvor gæstfrihed møder kunst.

Van Goghs mesterskaber med penslen er tydelige i hele værket. Penselstrækene er lidt hektiske men målrettede, idet de skildrer energien fra café scenen. De varme gule og kolde grønne harmonerer; de vækker følelsen af en doven eftermiddag, måske fyldt med hviskende samtaler og blide latter. Kunstneren injicerer følelser i det almindelige og fanger et flygtigt øjeblik der næsten føles håndgribelig. Det er som om vi kunne række ud og røre ved glasset, føle kulden fra absinten og varmen fra solen der filtreres gennem cafévinduene.