Dette fængslende kunstværk viser en kvinde set bagfra, mens hun justerer sin flagrende kjole med en delikat fornemmelse af bevægelse og ynde. Udført i kul og kridt lever figuren op gennem en blanding af bløde skygger og sikre streger, der antyder stoffets lette tekstur, mens konturerne af hendes ryg og arme udstråler en stille styrke. Den subtile leg mellem okker, hvid og grafit fanger lyset og skyggen i et intimt interiør, forstærket af et svagt skitseret væglampe. Kompositionen er både simpel og slagkraftig; figuren optager det meste af det vertikale plan, balanceret af rytmiske linjer i baggrunden, som næsten udstråler en musikalsk energi.

Værket er et smukt eksempel på tegneteknikker fra slutningen af det 19. århundrede til begyndelsen af det 20., hvor flydende og umiddelbarhed blev værdsat højere end detaljeret finish. Der er en mærkbar følelsesmæssig resonans – et privat øjeblik frosset i tiden, der fremkalder en følelse af forventning, sårbarhed og stille selvomsorg. Kunstnerens dygtige hånd, der kombinerer observation og antydning, inviterer beskueren til et intimt, næsten hvisket møde, mens signaturen forneden vidner om en mesterlig beherskelse af gestus og form. Historisk set hører værket til traditionen med at indfange flygtige øjeblikke og hæve det dagligdags til noget poetisk og tidløst.