Dette fængslende maleri skildrer en rustik scene, hvor en ensom figur, sandsynligvis en bondkvinde, passer en lille gruppe kalkuner under et tyndt, i vinden svajende træ. Kunstnerens penselstrøg fanger øjeblikket nænsomt; de bløde, jordfarvede toner i landskabet harmonerer med de bløde blå og grå nuancer på den skyede himmel. Kompositionen leder blikket mod den centrale figur — dens nærvær udstråler en stille modstandskraft og en intim forbindelse med naturen. Den løse impressionistiske stil tilføjer værket en drømmende kvalitet og fremkalder den langsomme rytme i det landlige liv i slutningen af 1800-tallet. På horisonten kan svage tegn på menneskelig bebyggelse anes, hvilket forankrer denne fredelige scene i en større verden.