Kunstværket præsenterer en scene med slående enkelhed; en kvinde med mørk hud og langt, flydende sort hår dominerer kompositionen. Hendes blik er indadvendt, hendes udtryk er roligt, næsten meditativt. Ved siden af hende sidder en mørk, måske polynesi inspireret figur, med sine store øjne rettet mod beskueren, der holder et objekt, der ser ud til at lyse. Baggrunden er en flammende rød, der sætter tonen for det, der er en mystisk og følelsesmæssigt ladet skildring. Kvindens hånd er løftet i en velsignelsesgest eller måske en tavs anerkendelse, en forbindelse mellem det jordiske og det åndelige. Anvendelsen af dristige, flade farveområder er umiddelbart tydelig, et kendetegn for kunstnerens stil. Denne teknik, kombineret med motivet, skaber en atmosfære, der føles både gammel og dybt personlig.