Scenen foran mig glimter med lyset fra en venetiansk morgen. Små farvepunkter – karmin, azurblå, guld – danser på lærredet og skaber et levende gobelin. Teknikken, så omhyggeligt anvendt, føles som at se verden gennem et kalejdoskop; hver pigmentplet er en lille juvel. Kompositionen leder øjet fra det farverige løv til venstre, forbi den imponerende arkitektur af det, der må være en toldbygning, og ud mod det åbne vand. Skibenes master, gengivet med lange, elegante penselstrøg, hæver sig mod himlen.

Vandet i sig selv er fuld af bevægelse, der afspejler bygningerne og bådene. En blød, næsten drømmende kvalitet gennemsyrer maleriet; farverne synes at vibrere med et indre lys. Det fremkalder en følelse af ro og sindsro, som den stille forventning, før dagens aktiviteter virkelig begynder. Penselstrøgenes omhyggelige karakter og den måde, lyset leger på vandet, får mig næsten til at føle, som om jeg var der, og indånder den salte luft og lytter til bølgernes blide skvulp mod bådene.