Denne fængslende scene udfolder sig ved en solbeskinnet brønd ved havet, hvor to kvinder udfører den tidløse handling at hente vand. Kunstneren anvender en nøje pointillistisk teknik og skaber kompositionen med levende farveprikker, der glitrer og smelter sammen på afstand, hvilket fremkalder en strålende og rolig atmosfære. De to kvinder poserer med sart ynde – den ene løfter spanden, der er fastgjort til brøndens talje, den anden læner sig frem med en grøn beholder, begge klædt i kontrasterende, men harmoniske nuancer af purpur, rødt og jordfarver. Bag dem slynger en snoet sti sig op ad bakken, hvor en tredje figur nærmer sig med en kurv, let skitseret for at antyde afstand og bevægelse. Det azurblå hav glitrer med sejlbåde, og horisonten flyder blødt sammen med bløde bakker, der balancerer den levende forgrund.

Farvepaletten – domineret af varme gule nuancer, gylden sand og intense blå farver – inviterer til en middelhavsfølelse; de pointillistiske prikker smelter visuelt sammen og skaber glitrende lyseffekter, som giver en næsten taktil kvalitet af sol og havbrise. Emotionelt pulserer maleriet med en stille hjemmerutine og fredelig hverdag, mens det antyder en kontinuerlig fortælling om et liv tæt knyttet til naturen. Historisk stammer værket fra neoimpressionismens højdepunkter, hvor kunstnere forsøgte at indfange lysessensen gennem farvevidenskab i stedet for brede penselstrøg. Pointillist-teknikken fejres her og viser, hvordan prikker smelter sammen og danner slående levende og teksturerede scener, hvilket gør værket vigtigt som vidnesbyrd om både teknik og skønheden i dagligdags øjeblikke hævet til monumentalt niveau.