En figur bøjer sig intenst mod en strøm af vand, der flyder nedad, tydeligvis for at drikke eller undersøge den. Personen, iført et simpelt gult klæde om taljen, står barfodet på en grøn bredde med røde blomster. Baggrunden er rig på organisk, næsten drømmende løv og abstrakte former i okker, grøn og rust; vandets overflade reflekterer varme pletter af orange og guld, hvilket giver scenen en anden verdens varme og mystik. Kunstnerens penselstrøg kombinerer figurens blødhed med mere energiske teksturer i vegetationen, og skaber en dynamisk spænding mellem klarhed og abstraktion. Kompositionen leder blikket mod vandets strøm og opfordrer beskueren til at føle en hellig forbindelse til naturen og de kulturelle rødder i scenen.

Værket blev skabt i slutningen af det 19. århundrede og repræsenterer eksotisme og en afvisning af europæisk realisme, typisk for kunstnerens fascination af Tahitis kultur. Den modige, men afdæmpede farvepalet og de forenklede former er udtryksfulde frem for dekorative og skaber en meditativ stemning. Det indfanger kraftigt et øjeblik af fællesskab, og afspejler både rituel og dagligdags oprindelig liv. Maleriet er betydningsfuldt for sin rolle i udfordringen af vestlige kunstnormer via primitivisme og symbolsk fortælling og lader os høre vandets stille mysterium og se den subtile balance mellem menneskelig form og natur.