I dette skræmmende mesterværk ligger den livløse figur af Marat, en central figur i revolutionen, udstrakt på en overflade dækket med et hvidt klæde, hvilket skaber en skarp kontrast til den mørke, skyggefulde baggrund. Hans ansigt, belyst af et blødt lys, formidler en ro, der næsten virker inkongruent med den voldelige handling, der førte til hans død; det er svært ikke at føle et stik af sorg og beundring, når vi ser det fredelige ansigt af en mand, som har kæmpet passioneret for sine overbevisninger. Hans krop er placeret diagonalt, hvilket guider seerens blik gennem kompositionen og understreger den tragiske stillhed i hans figur. Det karminrøde, der pletter den hvide klud, tilføjer følelsesmæssig vægt til scenen, et livligt minde om volden fra hans død.

Ved siden af ham står der en lille trækasse, indgraveret med navnet 'David', sammen med sætningen 'À MARAT', der udstråler både dedikation og en følelse af afslutning, som om kunstneren ærer sit emne, samtidig med at han inviterer os til at reflektere over hans offer. Enkeltheden i farvepaletten—hovedsageligt nedtonede jordfarver, suppleret af strålende hvid og dyb grøn—skaber en dyster atmosfære, mens kompleksiteten af lys og skygge giver liv til denne ellers stille scene. Dette værk fanger ikke kun eftervirkningen af et afgørende historisk øjeblik, men fungerer også som en dyb meditation over martyrs, individualitet og omkostningerne ved revolutionen; det inviterer seerne til at føle vægten af Marats arv og den vedvarende indflydelse af hans idealer.