Dette kunstværk fanger essensen af maritimt liv ved at skildre hovedet af en ældre fisker med et dybt, slidte ansigt. Van Gogh anvender en fremtrædende chiaroscuro-teknik, der omhyggeligt bruger skygger for at fremhæve de trætte træk i hans ansigt og antyder et liv dedikeret til at kæmpe mod elementerne. Den brede skyggehue beskytter hans ansigt, men de stærke linjer i hans rynkede pande og indfaldende kinder fremkalder en følelse af modstandsdygtighed og træthed, der legemliggør sjælen hos en mand, der har viet sit liv til sit hårde erhverv.

Kompositionen er intim, fremhæver emnets stoiske attitude og vækker en følelse af stille styrke. Valget af en afdæmpet farvepalet—jordbrune og grå nuancer—reflekterer den hårde virkelighed i fiskehandelen. Kontrasten mellem lys og skygge skaber en håndgribelig spænding, der tiltrækker seerne og inviterer dem til at overveje de skjulte historier bag disse øjne. Historisk set stemmer dette stykke overens med Van Goghs fascination for arbejderklassen og fremhæver den respekt, han havde for dem, hvis liv var rodfæstet i kampen mod naturen. Det står som vidnesbyrd for deres varige ånd og kunstnerens dybe empati, hvilket gør det til et betydningsfuldt værk i hans repertoire.