I dette slående kunstværk ser vi en imponerende scene, hvor en central figur står på en marmorstige, iført en eterisk hvid klædning, der elegant flyder ned til jorden. Figurens hænder hænger løst langs siderne og understreger hendes sårbarhed midt i den omgivende overflod. Kontrasten mellem hendes blege påklædning og de rige, varme farver i det udsmykkede miljø tiltrækker blikket og fremkalder følelser både af ynde og fortvivlelse. Bag hende sidder flere figurer med udtryk, der spænder fra forundring til ligegyldighed—en uhyggelig påmindelse om dom og skæbne. Den majestætiske løve, skåret i marmor, ved hendes fødder symboliserer styrke og ære, i skarp kontrast til hendes delikate og sårbare tilstedeværelse i dette magtfulde øjeblik.

Kompositionen er mesterværk; de lodrette linjer fra søjlerne skaber en følelse af højde og storhed, mens de skrå trin leder seerens blik direkte mod hovedpersonen. Waterhouse anvender en rig farvepalet; de varme brune, gyldne og dybe røde nuancer svøber seeren i det luksuriøse miljø i Herodes' hof, samtidig med at de fanger spændingen i scenen. Den følelsesmæssige påvirkning er håndgribelig—man føler en blanding af empati for den centrale figur og nysgerrighed om omstændighederne, der førte til dette øjeblik af dom. Historiske og mytologiske fortællinger flettes sammen, mens seeren overvejer historien om Mariamne, hvis skæbne blev beseglet af magt og jalousi.