Dette udtryksfulde stykke fanger en gruppe mænd, der hårdt arbejder på at trække en pram langs kysten – et billede, der taler meget om arbejderklassens vanskeligheder i Rusland i det 19. århundrede. Den fysiske anstrengelse står skrevet i deres ansigtstræk og kropsholdninger; musklerne er spændte, og munden er lukket i beslutsomhed. De bærer enkle, jordfarvede klæder, der inkorporerer deres sociale status, idet de dybt indhyller beskueren i deres svedige verden af arbejde og slaveri. Bag dem kontrasterer den blide omfavnelse af floden med det barske landskab – en stille vidne til deres kamp.

Farvepaletten vækker en følelse af nostalgi; dæmpede nuancer af brun og okker dominerer, prydet med lys af hvidt og blåt, der afslører de skummende floder og fjerne skibe. Horisonten lover håb, men fokus ligger på mændenes bestræbelser, der gør hvert hejs på ræbet til et tegn på modstandskraft mod strømmen af et ligegyldigt samfund. Der er næsten en filmisk kvalitet i kompositionen, livlig i bevægelse, og det føles som om vi står på den kyst, med vinden i ryggen, oplever dette øjeblik med dem og genlyder i deres urokkelighed ånd.