Dette maleri skildrer to unge bretonske piger, der står barfodede ved havet, med eftertænksomme og stille udtryk, indhyllet i jordfarverne på deres traditionelle tøj. Kunstneren anvender en rig palette af dybe blå, grønne og okkerfarver, der kontrasterer med den rødbrune jord under deres fødder og fremkalder en levende følelse af sted og stemning. Kompositionen er intim, men slagkraftig, med figurerne let placeret off-center, hvilket trækker beskuerens blik mod deres kontemplative ansigter og de subtile håndbevægelser, der synes at bære en blid spænding.

Penselstrøgene, karakteristiske for kunstnerens postimpressionistiske stil, er bevidste og synlige og former former og teksturer, hvilket giver stof og landskab en taktil kvalitet. Det fjerne hav, malet med hvirvlende mønstre, blender sammen med de bølgende bakker og skaber en drømmende baggrund, der afspejler pigernes indre verdener. Maleriet bærer en mærkbar følelsesmæssig tyngde: en blanding af uskyld og verdensbevidsthed, ungdommens skrøbelige skønhed over for det barske liv på den bretonske kyst i slutningen af det 19. århundrede. Værket vibrerer med en stille intensitet og inviterer til refleksion over barndom, kulturel identitet og den nære forbindelse til naturen.